To specialpædagoger søges til støttende stillinger på Stevns Friskole

dato

Stevns Friskole søger to specialpædagoger

Stevns Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole. På Stevns Friskole spejles de Grundtvig-Koldske skoletanker i skolens værdier. Vi mener, at børn udvikler sig bedst i et forpligtende, lærende og ligeværdigt fællesskab. Vi vægter det nære miljø i kombinationen med et stort udsyn. Med fællesskabet i centrum udvikler børnene selvindsigt.

På Stevns Friskole arbejder vi for at skabe en skole, hvor der er plads til kognitiv udvikling, fantasi og følelser og en skole med elever, der trives, har gåpåmod, handlekraft og glæde.

Som specialpædagog i den ene stilling bliver du ansat som fuldtidsstøtte på et enkelt barn. Ansøgere, der har erfaring med tilknytningsforstyrrelser og psykoedukation, bedes skrive dette i ansøgningen. Din opgave som støttepædagog bliver at hjælpe barnet med at forstå den måde, vi mennesker indgår i relationer med hinanden, herunder følelsesregulering.

Som specialpædagog i den anden stilling skal du varetage støtte på børn med autismespektrumforstyrrelser, ADHD/ADD og lignende. Fælles for disse børn er, at de har været igennem et udredningsforløb med en faglig anbefaling om støtte i skoletiden.

For begge stillinger gælder det, at du som menneske er rolig og tålmodig, og at du som pædagog gennem din faglighed sparrer med lærerne. Ligeledes er det vigtigt, at du kan navigere i klasserummet og kan forudse børnenes behov.

Begge stillinger er fuldtid.

For yderligere detaljer om stillingen kan du kontakte skoleleder Rasmus Englund pr. telefon: 51 20 95 17.

Ansøgning og CV sendes til leder@stevnsfriskole.dk

Ansøgere skal være opmærksomme på, at Stevns Friskole efter en eventuel ansættelsessamtale indhenter mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver.

Ansøgningsfrist mandag den 28. september klokken 12:00.

Den første stilling er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Den anden stilling er med tiltrædelse 1. januar 2027.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

STEVNS FRISKOLE, Vemmetoftevej, 4673 Rødvig Stevns

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/35c6a51c-f0b8-4060-9095-91ca2603aee0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler